At balancere er en af de mest grundlæggende motoriske færdigheder. Når børn går på en bom, kravler gennem en tunnel eller hopper fra stub til stub, arbejder krop og hjerne sammen om at holde ligevægten. Det styrker både muskler, ledsans og den koncentration, der senere kommer børnene til gode i klasselokalet.
Hos Danoplay tilbyder vi balanceredskaber i træ, som kan stå alene eller sættes sammen til en hel bane. Elementerne kan kombineres, så sværhedsgraden passer til både de yngste og de ældre børn, og banen kan udvides i takt med at behovene ændrer sig.
Vi hjælper gerne med at sammensætte en løsning, der passer til jeres areal og aldersgruppe. Kontakt os for en uforpligtende snak.